Katrine Faber: fortæller, skuespiller, sanger,instruktør og underviser.

Jeg blev født d.5 august 1963 i København. Voksede op som det ældste af 4 børn i en rastløs akademikerfamilie.Jeg overlevede min barndom ved at løbe rundt i skoven, klatre i træer og lave huler, tegne, ride vilde ture, tale med dyrene, få læst historier op og være på min bedstemors strand.
Eller også lukkede jeg mig inde og forsvandt ind i bøgerne, ind i fortællingerne. Jeg var umættelig i min søgen efter fortællinger om barndom og forældre, om ensomhed og angst, om at overvinde forhindringer
og bevare håbet og om at turde blive ved med at tro på sig selv og kærligheden.
Før jeg opdagede biblioteket, gik jeg på jagt på mine forældres hylder. Jeg læste Selma Lagerløf, Karen Blixen, Carson Mccullers, Knuth Becker, Dostojievski, Sonja Hauberg, Sandemose og meget andet.
Her var det muligt at få luft og genkende noget dybt inde i sig selv. Siden har litteraturen altid været en trofast og lidenskabelig følgesvend.
Senere kom jeg på kostskole på landet og så på gymnasiet, som jeg forlod med et brag og svor aldrig mere at sætte mine ben på en teoretisk læreanstalt.
Jeg kastede mig ud i livet og ville alting på en gang: Male og skulpturere,fredsarbejde og protestaktioner,elske og opsluges, rejse hele jorden rundt og udforske mennesker og landskaber,bestige bjerge og sejle over havet, være cirkusprinsesse og udbryderdronning, ,jonglere og blæse med ild,synge vilde sigøjnersange og danse hele natten,
fare vild og overskride grænser - og jeg gjorde det !
Vilde vandringsår på gaderne og i bjergene i Syden. Gadeteater,vagabondering og cirkusskole i Spanien og en meget kropsbaseret teaterskole i Italien .
I 1988 døde min far af kræft, 52 år gammel , og jeg forstod noget, som er sagt så tit, men pludselig kunne jeg mærke det helt inde i kroppen: Livet er en stor gave, og vi er her -lige nu -
ingen ved, hvor vi er i morgen. Det er vigtigt at forvalte gaven godt.
I mit arbejde forsøger jeg at hylde fortællingerne om livet og de gaver vi har fået med os.
Nu bor jeg i Andelssamfundet i Hjortshøj ved Århus med min mand Aksel
og vores to pigebørn, som inspirerer og lærer mig noget hver dag.
Jeg forsøger nu at forene de områder jeg har været optaget af så længe :
teatret, historiefortællingen, stemmen, vekselvirkningen mellem udtryk og indtryk ,legen og improvisation,det personlige udviklingsarbejde gennem billeder,drømme, energiøvelser, visualisering og meditation, kroppen og sansernes liv og impulser, mytologi og eventyr og mødet med det fremmede såsom andre kulturer, andre lande, andre mennesker
og det ukendte i mig selv.
Jeg forsøger gennem kroppen, stemmen og musikken og mit eget nærvær
at forene fortællingen med de temaer jeg selv finder vigtige.
Jeg tror,at vi har brug for den visdom og sammenhæng,
 som fortællingerne kan give os.
 
I historiefortællerkunsten finder jeg den dybe enkelhed,
rummet til improvisation og den tætte kontakt med tilhørerne,
som giver plads til møde og genkendelse.

Jeg har i mit eget livsforløb haft stor glæde og heling af at arbejde med udtryk, eventyr og myter, teater,indre billeder, krop og stemme.
De erfaringer og den glæde vil jeg gerne dele .

Se C.V.